En reklame fra Naturhuset påstår at man ved hjælp af kosttilskud/slankepiller Opuntia Forte kan tabe sig helt op til 17,5 kilo på 30 dag. Det er der dog en hel del læger og fedmeeksperter der tvivler på, og mange drager konklusionen at der er tale om endnu et fup produkt.
Naturhuset skriver således i deres markedsføring.
“Vi ved, at folk har tabt helt op til 17,5 kilo på 30 dage med Optunia Forte. Men det mest almindelige er mellem otte og ti kilo.”
Men en lang række af førende fedmeeksperter kalder det direkte urealistisk, og vildledende markedsføring.
Læge og fedmeforsker Søren Toubro siger om Opuntia Forte.
Hvis det skulle kunne lade sig gøre, ville bivirkningerne være massive og virkelig farlige. Til sammenligning taber patienter et til to kilo om måneden, når de får receptpligtig slankemedicin.
Arne Astrup. Professor, dr.med. udtaler om Opuntia Forte.
Hvis det er rigtigt, ville jeg have hørt om det i de medicinske tidsskrifter. Det tyder på, at det er et firma, som bedrager svage mennesker.
Det er dybt forkasteligt, for det er typisk svært overvægtige, som vælger at tro på det her, fordi de i forvejen har meget svært ved at komme af med deres overvægt.
I følge reklamen skulle disse slankepiller, eller kosttilskud om man vil give de mest utrolige vægttab, uden at omlægge sin kost, eller øge mængden af motion.
I følge Naturhuset er det et verdenspatenteret ekstrakt fra Opuntia kaktussen fra Mellem og Nordamerika der giver den (tvivlsomme) slankende effekt.
januar 19th, 2008 | Posted in Kosttilskud, slankepiller | 7 Comments

Acomplia – De nye slankepiller med det aktive stof Rimonabant, blev oprindeligt udviklet som et antirygemiddel, men studier i USA og Europa viste, at acomplia også var et effektivt slankemiddel hos patienter med et BMI over 30 og risiko for at udvikle type 2 diabetes.
De nye slankepiller Acomplia kan give depression, angst, og i værste fald føre til selvmord. Det konkluderer en ny Dansk undersøgelse fra Parker Instituttet på Frederiksberg hospital, hvor man har samlet al forskning om det aktive stof i Acomplia “Rimonabant”
>>Vi vil gerne advarer kraftigt mod Acomplia. Vi har ikke bemyndigelse til at kræve at stoffet bliver fjernet fra hylderne, men læger ogpatienter skal være ekstremt påpasselige<< Siger biostatistiker cand.scient. Robin Christensen fra Parker Instituttet.
Ifølge undersøgelsen udvikler én ud af 49 der benytter Acomplia en depression, og risikoen for angst anfald er tre gange så høj, som hos de der ikke spiser Acomplia.
Desuden har pillerne forårsaget to selvmord i udlandet, samt flere selvmordsforsøg. Slankepillerne Acomplia er derfor ulovlige i USA.
Den Danske undersøgelse har fået Lægemiddelstyrelsen til at udsende en advarsel mod de nye slankepiller, men de ser ingen grund til at forbyde de nye slankepiller Acomplia.
I stedet for anbefaler Lægemiddelstyrelsen folk, der spiser Acomplia til at søge læge, hvis mørke tanker begynder at melde sig.
november 22nd, 2007 | Posted in slankepiller | 14 Comments
Opskrift på Bulgursalat
Her er en opskrift på en rigtig sund Bulgursalat.
Bulgur er knust hvede og er et spændende alternativ for ris.
Ingredienser til Bulgursalat:
1½ dl bulgur (ca. 125 g)
3 dl vand
1 løg (ca.50 g)
1 dåse flåede tomater, hakkede (800 g)
1 peberfrugt (ca. 125 g)
75 g squash
1 bundt persille
lidt spidskommen
1-2 fed hvidløg
paprika
salt
Fremgangsmåde til Bulgursalat:
Bulguren koges i vand og bouillonterninger efter anvisning på emballagen sammen med de øvrige ingredienser. Løg og hvidløg pilles, hakkes og tilsættes. De flåede tomater tilsættes. Peberfrugten skylles, skæres i tern og tilsættes. Squashen skylles, skæres i tern og tilsættes. Retten varmes igennem og tages fra varmen. Persillen skylles, hakkes og tilsættes. Din Bulgursalat smages til med krydderier og salt.
Velbekomme med din Bulgursalat.
Energi 560 kJ
november 7th, 2007 | Posted in Frokost, Hovedretter, Opskrifter, Salater | No Comments
Opskrift på Tyrkiske Frikadeller
Ingredienser til Tyrkiske Frikadeller:
200 g hakket lammekød med højst 12% fedt
200 g hakket kalvekød med højst 10% fedt
1 løg (ca. 50 g)
2-3 fed hvidløg
2-3 spsk. havregryn
1 stort æg
1 citron
½ bundt persille
knust chilipeber
2-3 spsk. tørret rosmarin
salt, peber
Fremgangsmåde til Tyrkiske Frikadeller:
Løg og hvidløg pilles og hakkes fint, kødet røres med løg, havregryn, æg og saften af ½ citron. Persillen skylles og hakkes fint, hvorefter den tilsættes sammen med chilipeber, rosmarin, salt og peber. Farsen til frikadellerne skal stå i ½ time i køleskab, da den så bliver mere fast. Herefter formes farsen til 8 frikadeller. De Tyrkiske Frikadeller steges på en pande uden fedtstof, eller steges i ca. ½ time ved 200° på ovnens midterste rille.
Pr. pers. ved 2 Tyrkiske Frikadeller.
Energi ca. 550 kJ
Servering: De Tyrkiske Frikadeller kan serveres med bulgursalat og evt. rødbedesalat.
november 2nd, 2007 | Posted in Hovedretter, Opskrifter | 1 Comment
Tak fordi du kikkede forbi Slankesupport.dk.
Vi er i øjeblikket ved at få et nyt design på siden, vi forventer at siden er oppe at køre igen d.01-11-2007
oktober 23rd, 2007 | Posted in Ikke kategoriseret | 1 Comment
Sunde Mellemmåltider
Det er en god idé at spise mellemmåltider når du gerne vil tabe dig. Gerne 2-3 mellemmåltider svarende i alt til 10-15% af den samlede dagskost. Spiser du f.eks. 5000 kcal dagligt, er det hensigtsmæssigt at få mellem 500 kj og 750 kj i alt på en dag som mellemmåltider. Mellemmåltider mindsker sultfornemmelsen og sætter dit stofskifte op. Spis grøntsager efter appetit, begrens dit frugtindtag til 2 stk. om dagen. Drik gerne sukkerfri sodavand og sukkerfri saftevand, 2-3 liter væske skal du have hver dag, kaffe og the “tæller” ikke med. Drikker du kaffe og the, så undgå sukker, eller erstat det med sødemiddel som ikke indeholder energi.
oktober 22nd, 2007 | Posted in Mellemmåltider, Opskrifter | No Comments
Opskrift på Skinkeboller (24 stk)
Ingredienser til Skinkeboller:
1 pk gær (50 g)
5 dl lunkent vand
1½ tskf salt
2 æg (det ene gemmes til pensling)
1 spskf. olie
5 dl groft rugmel (ca. 250 g)
½ pose revet ost 13% (100 g)
ca. 11 dl hvedemel (ca. 650 g)
200 g skinke i tern
2 grønne peberfrugter i tern (kan udelades)
Fremgangsmåde til Skinkeboller:
Gæren udrøres i lunkent vand, salt, det ene æg og olien røres i, rugmelet tilsættes, den revne ost tilsættes, hvedemelet tilsættes(hold lidt af hvedemelet tilbage. Dejen æltes godt igennem. Dejen hæver tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Herefter slås dejen ned, og deles i 24 lige store dele, hver del æltes til en flad bolle hvor skinketern og peberfrugt i tern lægges i midten.
Herefter samles bollen med samlingen nedad og lægges i 2 springforme med 12 stk. i hver. Skinkebollerne efterhæver tildækket i ca. 15 min. Skinkebollerne pensles med et pisket æg. Til sidst bages dine skinkeboller i en forvarmet ovn ved 200 °C i 15-20 minutter på midterste ovnrille.
Nyd dine skinkeboller.
Energi pr stk. ca. 750 kj
Tip: de færdige skinkeboller kan fryses
oktober 21st, 2007 | Posted in Mellemmåltider, Opskrifter | No Comments